Alderneytyren King Charming
Home ] Up ]

 

Alderneytyren King Charming.
Ugeskrift for Landmænd 1866 I, s. 27ff.

Alderneytyren hører hjemme på de såkaldte Kanaløer nærmest den franske kyst, som er den sidste rest af fransk jordbund med en endnu fransk talende befolkning, der er vedblevet at tilhøre England. Kanaløernes udmærker sig ved en stor naturlig frugtbarhed og et udmærket mildt klima, så at græsvæksten næppe ophører om vinteren. Ejendommene er stærkt udstykkede og i en overordentlig høj pris. Kvæget er den lille jordbrugers vigtigste husdyr og nyder derfor en særlig pleje, men holdes udelukkende som malkekvæg. Alderneyracen har derfor udviklet sig under de gunstigste naturlige forhold; et mildt klima og kraftige græsgange og uden at være påvirket af det store jordbrugs mere fabriksmæssige eller mere beregnende behandling. Denne race har derfor også været holdt temmelig ublandet og har i denne henseende været beskyttet ved denne øgruppes særegne lovgivning, der siden 1789 har sat svære bøder for indførelsen af fremmed kvæg, således fra først af en bøde af 200£ og tab af skibet for at overføre en fremmed ko, kvie, kalv eller tyr dertil og en bøde af 50£ for enhver matros, der undlader at anmelde, når lovbudet overtrædes. Dette forbud er, med nogle ændringer, gentaget 1826 og senest d. 8. september 1864; dog bliver det mere tilsyneladende, end  virkeligt, når man ser, at forbudet kun gælder de franske og formodentlig alle andre udenlandske, men ikke de engelske racer. Følgen er også, at der i virkeligheden endnu i de seneste tider er gjort forsøg på at forbedre racen ved krydsning med engelske racer, dog navnlig med Ayrshirekvæg. Imidlertid må racen, som landrace betragtet, endnu anses for fuldt så ren og upåvirket af kulturen som nogen anden; herom vidner også såvel dyrets flanke, for ikke at sige slette, bygning, som dets lød, der er, som alle naturracers, temmelig uensartet og ubestemt, fortrinsvis chokoladefarvet og gråblandet. Huden har den hos malkekvæg velsete stærkt gule farve, der træder frem på alle tyndhårede steder,men tillige er kendelig på kødet, hvor den ikke virker til dettes fordel.

Hvad der dog fortrinsvis skal sikre denne races beståen, er den gunst, hvori den står i England som malkerace, dog ikke hos de mindre jordbrugere eller de store steders koholdere, da den ikke betaler sit foder så godt, som de engelske landracer; derimod findes den hyppig i jorddrotternes parker, hvor disse fine og livlige dyr, der mere ligner skovens vildt end Englands forædlede kvægracer, tjener til at oplive landskabet, foruden at de afgiver smør af en særegen fedme og gul farve, der anses for en delikatesse på rigmandens bord. I deres hjem er søgningen efter disse dyr så stor, at kvier og lødekøer sælges til en pris af 140-180 rd., hvad der er langt over deres virkelige værd som brugsdyr.

Udførelsen må også være ret betydelig, når man ser, at Jersey, som rigtignok er den største af de 4 øer (der tilsammen udgør 23 kvadratmil eller kun lidt mere end Lolland), i 1863 udførte rigeligt 2000 og i 1864 næsten 3000 stkr., og det er ganske betegnende, at der blandt disse 5000 stkr. kun var 56 tyre. Derfor koster også en 3-4 uger gl. tyrekalv kun 5-7 rd., medens en få dage gl. kviekalv koster 18-19 rd.

Den tyr, som her findes afbilledet, og som afgiver et tro  billede af denne race, er indkøbt i 1864 fra Jersey, efterat den der havde taget præmie på et dyrskue, og den bragtes samme sommer til det engelske Agerdyrkningsselskabs dyrskue i Newcastle, hvor den tog første præmie i sin klasse. Tyren var dengang 2½ år gl., og tegningen, som vi gengiver efter en afbildning i Farmer`s Magazine, marts 1865, skriver sig formodentlig fra den tid. King Charming tilhører en mr. Dumbrell på DItchling i Sussex, der har henved 200 stkr. Alderneykvæg, og kun en mand skal foruden ham i selve England gøre en forretning af at holde denne race. Farmer`s Magazine bemærker om denne tyr, at "den er anerkendt for at være i besiddelse af det største antal af disse bekendt "Points", som Kanaløautoriteterne, har formået; dog er dette tilsidst kun halv gjort arbejde, da points uden stamtavle aldrig kunne have meget at betyde, og snart måtte være lettere eller fordelagtigere end at oprette en stambog (Herd Book) for de bedre dyr af denne race."
 

www.jersey.syd-fyn.dk sidst opdateret 29-09-00 jersey@post4.tele.dk